'Flora Excursoria Hafniensis' ~ En serie af fotografibaserede værker

I kølvandet på introduktionen til 'Objects for an Ideal Home'-serien følger her en introduktion til en anden serie, jeg arbejder på for tiden: 'Flora Excursoria Hafniensis' (som igen er sideløbende med 'The Time Is Out of Joint').

Billedet her er taget i Landbohøjskolen have i 2023 med et vintage Nikon D3 & micro-nikkor 55mm makro. Det første billede i serien.

Brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam om 'Flora Excursoria Hafniensis'

"Det glæder mig ret, at jeg har faaet Hornemanns Plantelære. For de 4 Mark, som blev tilovers fra Botaniserspaden, kan Du kjøbe mig Dreyers Flora Excursoria Hafniensis ...." (brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam, Fredericia, 18. oktober, 1847 (fra Det Kongelige Bibliotekts brevsamling).

Jeg har modtaget bogen for lidt tid siden, men har ikke fået skannet den specifikke side ind endnu. Jeg forventer også at få fat i et originaltryk fra Drejers værk et stykke inde i fremtiden.

Om Thomas Nicolai Drejers bidrag til 'Flora Danica'

'Flora Excursoria Hafniensis' er titlen på en bog udgivet af den danske botaniker Salomon Thomas Nicolai Drejer, som også bidrog til det mere kendte værk 'Flora Danica', som bredt i Skandinavian mere kendes igennem keramikserien fra Royal Copenhagen.

Oplysningstid og romantik: Kategorisering og skønhed

Drejers 'Flora Excursoria Hafniensis' udkom i 1838 i midten af en sammensmeltningstid - oplysningstid og romantik. Kategorisering og skønhed. Drejer døde af en nikontinforgiftning i 1842 i den alt for unge alder, også i samtiden, hvor levetiden var væsentlig lavere, af 29 år.

Flora Excursoria Hafniensis' danner på konceptuelt og æstetisk ramme omkring en række fotografibaserede værker af fx blomster, statuer (fx den ved Spejldammen i det Kongelige Haveselskabs Have som ses ovenfor) eller lokale objekter af forskellig karaktér.

Der er ikke sat et start- og sluttidspunkt på, men jeg har en formodning om, at der  vil indgå omkring 12 grundværker, som kan bearbejdes i større eller mindre grad.

Koloni af miniatureblomster, hver især omkring en halv centimeter høj, vil jeg skyde på, der stille flød på Sankt Jørgens sø midt i København en dag, jeg gik forbi.

Den første dag havde jeg kun en telefon. Jeg troede, at løbet var kørt, at der var tale om et enkeltstøende fænomen, men de næste dages ture omkring søen bød på masser af lignende 'klumper' af noget tanglignende, hvorpå blomsterne må have sået sig selv. 

En Pentax K10D-serie ~ Billeder taget igennem Plamehusets vinduer

I Botanisk have i København står Palmehuset og ligesom holder øje med resten af området - med en kuppelhøjde på 16 meter.

Det er en af de byens meste kendte bygninger  - og et eksempel på victoriansk stil og i Danmark.

Palmehuset blev færdigopført i 1874 og er med tydeligt forlæg i det berømte og i Kew Gardens i sydvestlondon tegnet af Decimus Burton, der er en lignende konstruktion med metal og glas i massive mængder.

Det er nødvendigt at betale entré for at komme ind i selve Palmehuset, men området omkring kan besøges gratis - og er et sted, der besøges af både lokale og i stigende grad i den tid, jeg har boet i København, også af turister.

Palmhuset spiller en vigtig rolle i arbejdet med at bevare tropiske planter. Det er en del af Københavns Universitets Botanisk Have, som har en lang historie inden for botanikstudier. Både Botanisk-have og Palmhuset bruges til både forskning og undervisning.

Se også: Flora Excursoria Hafniensis

Billederne er taget igennem vinduet på haveanlæggets lille væksthus, som ser ud til at agere udklækkelsesanstalt - eller voksested - for havens små åkander i efterårs- og vintermånederne.

Bygningen - der har forskellige varmezoner, der efterligner forholdene fra regnskove til tørre områder - er konstrueret i støbejern og glas, hvilket skaber et passende miljø for tropiske og andre planter, der kun trives i varme miljøer. Det giver besøgende en oplevelse af planter fra mange egne af verden, herunder sjældne og truede slags.

Bygningsmæssigt og æstetisk er Palmhuset et symbol på 1800-tallets nysgerrighed efter naturen og grundige studier af verden ud fra oplysningstidens idealer.

Billederne her er taget med et vintage Pentax K10D-kamera monteret med et 35mm f/2 objektiv fra tyske Carl Zeiss - mig bekendt et af de sidste objektiver til at komme på markedet med ZK-mount (Pentax-fatning).

Kamera: Pentax K10D; Objektiv: Zeiss 35mm f/2 distagon.