'Flora Excursoria Hafniensis' ~ En serie af fotografibaserede værker
I kølvandet på introduktionen til 'Objects for an Ideal Home'-serien følger her en introduktion til en anden serie, jeg arbejder på for tiden: 'Flora Excursoria Hafniensis' (som igen er sideløbende med 'The Time Is Out of Joint').
Billedet her er taget i Landbohøjskolen have i 2023 med et vintage Nikon D3 & micro-nikkor 55mm makro. Det første billede i serien.
Brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam om 'Flora Excursoria Hafniensis'
"Det glæder mig ret, at jeg har faaet Hornemanns Plantelære. For de 4 Mark, som blev tilovers fra Botaniserspaden, kan Du kjøbe mig Dreyers Flora Excursoria Hafniensis ...." (brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam, Fredericia, 18. oktober, 1847 (fra Det Kongelige Bibliotekts brevsamling).
Jeg har modtaget bogen for lidt tid siden, men har ikke fået skannet den specifikke side ind endnu. Jeg forventer også at få fat i et originaltryk fra Drejers værk et stykke inde i fremtiden.
Om Thomas Nicolai Drejers bidrag til 'Flora Danica'
'Flora Excursoria Hafniensis' er titlen på en bog udgivet af den danske botaniker Salomon Thomas Nicolai Drejer, som også bidrog til det mere kendte værk 'Flora Danica', som bredt i Skandinavian mere kendes igennem keramikserien fra Royal Copenhagen.
Værket karakteriseres i Google Books således:
"This work has been selected by scholars as being culturally important, and is part of the knowledge base of civilization as we know it. This work was reproduced from the original artifact, and remains as true to the original work as possible".
På billedet ses min førsteudgave fra 1838, som jeg fik fingrene i hos Herman H.J. Lynge & Søn for et lille års tid siden (efter at være gået i gang med serien).
Oplysningstid og romantik: Kategorisering og skønhed
Drejers 'Flora Excursoria Hafniensis' udkom i 1838 i midten af en sammensmeltningstid - oplysningstid og romantik. Kategorisering og skønhed. Drejer døde af en nikontinforgiftning i 1842 i den alt for unge alder, også i samtiden, hvor levetiden var væsentlig lavere, af 29 år.
Flora Excursoria Hafniensis' danner på konceptuelt og æstetisk ramme omkring en række fotografibaserede værker af fx blomster, statuer (fx den ved Spejldammen i det Kongelige Haveselskabs Have som ses ovenfor) eller lokale objekter af forskellig karaktér.
Der er ikke sat et start- og sluttidspunkt på, men jeg har en formodning om, at der vil indgå omkring 12 grundværker, som kan bearbejdes i større eller mindre grad.
Se også: Copenhagen Photographer ~ Kasper Bergholt
Optaget i Fotosidan Galleri FSMiniatureblomster flydede på tang i Sankt Jørgens Sø
Mit første billeder til at blive optaget i Fotosidan Galleri FS (et galleri her på sitet for særligt vurderede / kuraterede billeder). Jeg opdagede i går, at medlemskab, eller hvad man kan kalde det, giver mulighed for at bedømme andres billeder også. Det bliver spændende at dykke ned i.
Miniatureblomster flydede på tang i Sankt Jørgens Sø
Koloni af miniatureblomster, hver især omkring en halv centimeter høj, vil jeg skyde på, der stille flød på Sankt Jørgens sø en dag, jeg gik forbi.
Den første dag havde jeg kun en telefon. Jeg troede, at løbet var kørt, at der var tale om et enkeltstøende fænomen, men de næste dages ture omkring søen bød på masser af lignende 'klumper' af noget tanglignende, hvorpå blomsterne må have sået sig selv.
Tujonholdige rølliker - Fleurs du Mal?
I en lidt anden genre - samling af tujonholdige røllikeblomster på IKEAs Rooftop ved Fisketorvet fotograferet som en del af eksperiment med Pentax K10D. Jeg kan anbefale tagterrassen som giver mulighed for fotografering af forskellige retninger af byen.
Opslag i 'Flora Excursoria Hafniensis' på almindelig rølikke
Achillea L. (Rølikke):
Nr. 842: Achillea ptarmica L. (Almindelig knopurt-rølikke)
Blade: lancetformede, smalt linjeformede og savtakkede. Højde: 24 tommer (ca. 60 cm). Findes på græsningsarealer.
Nr. 843: Achillea millefolium L. (Almindelig røllike)
Blade: dobbelt fjersnitdelte, småflige 2–3-delte. Højde: 24 tommer. Blomster: hvide eller rosa. Blomstrer juli til september (7–9). – Findes hyppigt i enge og græsningsarealer.