Billeder ~ Kunst ~ Rørforstærkere ~ Diverse projekter
'The Time Is out of Joint' - Shakespeare, Solvej Balle, Jacques Derrida
«Der findes i teaterhistorien intet andet eksempel på at en mand har haft så intim en tilknytning til teatret som William Shakespeare. Det er skuespilleren og teatermanden med hele hans fabelagtige indsigt i den sceniske virkning og publikums reaktion, der har skrevet det shakespeareske drama.
Hans liv er scenekunstnerens med hans jubel og fortvivlelse, hans sejre, skuffelser og kampe i kammeraternes kreds. Scenen blev i den grad det virkeligste af alt, at han så hele verden som en skueplads, dens mænd og kvinder som skuespillere. Ofte, når han skriver sine mest dybtfølte replikker, er det billedet fra teatret og skuespillerens liv der dukker op. Fantasien er for ham den højeste virkelighed. Derfor har også hans fantasi bestået igennem århundreder.
Shakespeare har elsket dette liv. Vi mærker det i den fortryllende scene i Hamlet, hvor skuespillertruppen holder sit indtog til trommer og fløjters spil, og hvor Hamlet pludselig får sin gamle livsglæde tilbage og tager imod dem med sit væsens fine hjertelighed og legende humor: »Velkommen, gode venner! – Nå, gamle ven, du har nok fået gardiner om ansigtet, siden jeg så dig sidst. Kommer du for at brumme i skægget imod mig her i Danmark? – Hvad, min unge frøken og allerkæreste! Ved vor frue, frøkenen er nok kommet en klodsskos højde nærmere himlen siden vi sidst sås.«
Henning Krabbe i introduktionen til Edvard Lembckes oversættelse af 'Hamlet' til dansk, her citeret fra Bind 1, der bærer titlen 'Om Digterens Liv og Værker', som indeholder oversættelsen af henholdsvis Hamlet og Othello.
Nedenfor er den fulde gengivelse af Lembckes oversættelse af 'The Time Is out of Joint' fra akt I, scene 5.
Forskellige udgaver fra engelske udgaver er samlet her - The Meaning of "The Time Is Out of Joint" in Shakespeare's Hamlet - blandt andet med facsimiligengivelse af de oprindelige udgaver fra Quarto 2, 1604; Quartro I 1603 og Folio 1 fra 1623 i tillæg til den første side af Derridas 'Specters of Marx', der udgør en slags epicenter for Derridas analyse.
--
I en gådefuld forstand, som måske vil forklare sig selv (måske, for intet bør her være sikkert, af væsentlige grunde), er spørgsmålet om arkivet, gentager vi, ikke et spørgsmål om fortiden.
Det er ikke spørgsmålet om et begreb, der beskæftiger sig med fortiden, som måske allerede er til rådighed for os eller ikke er det, et arkiverende begreb om arkivet.
Det er et spørgsmål om fremtiden, spørgsmålet om selve fremtiden, spørgsmålet om et svar, om et løfte og om et ansvar for morgendagen... -- Jacques Derrida, Archive Fever, 1996.
--
Øverst ses første billede i serien 'The Time Is Out of Joint' - med reference til Shakespeares Hamlet - et fladt stykke af tørt græs på stranden tæt ved Hellerup med udsyn til det svenske atomkraftværk Barsebäck
Metaforen anvendes of analyseres tilbagevendende af Jacques Derrida i bogen 'Specters of Marx' udgivet i 1993. Tiden, der med en kropslig metafor, er gået af led (som var det en skulder eller en kæbe), som det udtrykkes af prins Hamlet - eller forvredet er tiden, som det hedder i Niels Bunses oversættelse af scenen fra Akt V.
Led på dansk - fra norrønt liðr, gotisk liþus, latin lituus, 'krumning'. På engelsk fra oldfransk 'joindre' - videre tilbage til latin 'junctus'.
--
Hamlet i dansk oversættelse
I Edvards Lemckes (1815-1897) oversættelse til dansk lyder slutningen af scene I, akt V:
HAMLET: Stille, stille, hvileløse ånd!
Nu, mine herrer, hjerteligst farvel!
og hvad en fattig mand, som Hamlet er,
kan vise jer af venskab og huldskab,
skal, om Gud vil, mangle; lad os gå;
jeg beder, stedse fingeren på læben!
tiden er nu af led. - O, hvilken nød,
at jeg just til at rette den blev fød!
kom, mine venner, lad os følges ad!
--
I Niels Brunses oversættelse, den seneste danske (udgivet 2023), så frisk fra fad!
Vær rolig, hvilende ånd. - De herrer, jeg anbefaler g i kærlighed, og hvad en fattigmand, som Hamlet er,
kan gøre for at vise jer sit venskab, skal ikke mangle, om Gud ellers vil.
Kom, lad os sammen gå tilbage; husk, jeg ber jer, altid fingeren på læben. - Forvredet er vor tid; åh, bitre brod: at fødes til at bringe den i lod.-
Nej, kom, vi følges ad.
Alle ud.
Se også: Om lys og pigmentets flugt og Degas' 'Danseøvelser i foyeren'
Derrida om skriften og tiden
"At hævde, at skriftens begreb således overskrider og omfatter sprogets begreb, forudsætter naturligvis en bestemt definition af sprog og skrift. Hvis vi ikke søgte at gøre rede herfor, ville vi selv give efter for den nævnte inflation, som også har revet ordet »skrift« med sig på karakteristisk vis. I nogen tid har man jo rundt om sagt »sprog« for handling, bevægelse, tanke, refleksion, bevidsthed, ubevidsthed, erfaring, sansning osv., udfra dybt nødvendige motiver og i kraft af en praksis, hvis forfald er lettere at påpege end deres egentlige oprindelse. Man er nu blevet tilbøjelig til at sige »skrift« for de samme ting og desuden for noget andet: som betegnelse for ikke blot den bogstavelige, piktografiske eller ideografiske indskrifts fysiske gestus, men også alt det der gør den mulig; endvidere for selve indholdssiden, bag tegnets signifiant; hermed overhovedet for alt hvad der kan give anledning til en indskrift i almindelighed, bogstavelig eller ikke, og også selv om det den distribuerer i rummet er fremmed for stemmens område: således cinematografi, koreografi, men også billedlig, musikalsk, skulpturel »skrift« osv. Man kunne på samme måde tale om atletisk skrift, og endnu mere indlysende i betragtning af de teknikker, som i dag behersker disse områder: militær eller politisk skrift. Alt dette ikke blot for at beskrive det notationssystem, som sekundært knytter sig til disse aktiviteter, men med henblik på selve disse aktiviteters væsen og indhold."
"Det er i samme forstand, biologen i dag taler om skrift og pro-gram i forbindelse med de mest elementære informationsprocesser i den levende celle. Endelig vil hele det felt, som dækkes af det kybernetiske program, hvad enten dette felt kender væsentlige grænser eller ej, være et skriftfelt. Antager man, at den kybernetiske teori vil kunne skille sig af med sine metafysiske begreber – såsom sjæl, liv, værdi, valg, erindring – som indtil for nylig skulle understrege modsætningen mellem maskinen og mennesket, så vil den netop stå tilbage med begrebet skrift, spor, gramma eller grafem. Dette gramma – eller grafem – kunne således betegne elementet, endnu før det er specificeret som menneskeligt (med alle de distinktive træk, man altid har tillagt mennesket, og hele det betydningssystem de implicerer), altså som u-menneskeligt eller snarere a-humant. Dette element ville være uden simpelhed. Det ville enten i betydningen miljø (jvf. de fire elementer) eller i betydningen ureducerbart atom, være den generelle arke-synteses element, dets element som ikke måtte defineres inden for metafysikkens oppositionssystem, og som derfor ikke engang kunne kaldes erfaring i almindelighed, eller blot nogen menings oprindelse i almindelighed."
Uddrag fra Jacques Derridas 'De la grammatologie' fra 1967 i Per Aage Brandt og Lars Bonnevies oversættelse fra fransk til dansk fra 1970. Min kursiv.
'Der var gået hul i tiden' fra 'Om udregning af rumfang'
"Der var ingen erindring tilbage. Intet bad eller kaffe midt på natten, ingen trætte samtaler eller natlige måltider kunne hentes frem fra hans hukommelse. Der var ingen tvillinger, ingen hesteforspand eller skovarbejdere. Der var en afstand imellem os. Der var gået hul i tiden, men det var ikke til at se, hvordan det var sket. Et øjebliks uopmærksomhed og Thomas mistede sin attende november. Hans erindring var igen blevet slettet, ikke af en lang nats søvn, det var ikke en langsom opløsning, det var, som om hans attende november var faldet ned i en sprække i natten, en afgrund, der med ét havde åbnet sig. Men vi kunne ikke se, hvordan det var sket, vi kunne ikke finde tidens defekt, og vi kunne ikke finde en forklaring." (Solvej Balle: Om udregning af rumfang, side 76).
Kunne det være en overfortolkning at sige, at hovedpersonens navn, Tara Selters initialer kunne pege i retning Tid og Sted - eller Time and Space på engelsk - jeg kom til at tænke på det efter at huske, at Rene G i 'Ifølge loven' var anagram for 'regne', i tillæg til at mime antallet af stavelser i forfatterens eget navn, og en trokaisk rytme på dansk. Mere oplagt er måske Tārā på Sanskrit (stjerne eller en, der krydser).
"der var noget uforudsigeligt i tidens mekanisme"
Det var et faktum, at vi levede i to forskellige tider. Det var også et faktum, at det kun var mig, der var klar over det, når dagen begyndte. Det var først efter morgenens beretning, efter en kort orientering under morgenmaden og efter en detaljeret gennemgang af stuens lister, diagrammer og skemaer, at Thomas forstod, hvad det var, jeg bad ham tage del i.
Det var også et faktum, at der var flydende grænser. At der ikke var bestemte tidspunkter, hvor overgangen fandt sted. Vi kunne komme et stykke ind i natten sammen, men før eller senere gik tiden af led. Det var et faktum, at verdens genstande somme tider fulgte med mig og somme tider vendte tilbage til udgangspunktet. At tingenes adfærd var utilregnelig. At det hjalp at holde dem tæt ind til kroppen, men at der var noget uforudsigeligt i tidens mekanismer. (Solvej Balle: Om udregning af rumfang, side 81).
--
Om ordet Pelagraf, forlagets navn
Bogen, den første af syv, er udgivet på Solvej Balles eget forlag, hvor skriften er skrevet ind i navnet, Pelagraf - måske med første del, 'Pela', af fra græsk πέλαγος og γράφειν (grafein) - at skrive, at tegne, at inskribere, tilbage fra indoeuropæisk 'gerbh'.
--
The Time Is Out of Joint i: Jacques Derridas Specters of Marx
"I de franske oversættelser fordeler kravene sig, så vidt det lader til, omkring flere større muligheder. Disse er typer. "The Time is out of joint" (Tiden er af led), tid er enten 'le temps' (tiden) i sig selv, tidens temporalitet, eller også det, som temporaliteten muliggør (tid som 'historie', den måde tingene er på et bestemt tidspunkt, den tid vi lever i, i dag, perioden), eller, følgelig, 'le monde' (verden), verden som den drejer rundt, vores verden i dag, vores nutid, aktualiteten selv, aktuelle anliggender: der hvor det går godt (hvorhen) og der hvor det ikke går så godt, hvor det rådner eller visner, der hvor det ikke fungerer eller ikke fungerer godt, der hvor det går godt uden at køre som det burde i dag . Tid: Det er 'le temps' (tiden), men også 'l'histoire' (historien), ligesom det er 'le monde' (verden), tid, historie, verden."
— Jacques Derrida (1930-2004): Specters of Marx, Routledge, 1994.
--
Mutér, og kom hjem i Herlighed - forord til Ask Katzeffs 'Befri Fremtiden' fra 2021
--
For nogle måneder siden fik jeg en en fin lille bog af min ven Christian - som på en række punkter forbinder til Derridas tænkning og den inspiration, jeg af flere omgange har fundet dér. Så tænkte, jeg ville dele en bid af bogen - samt give den en anbefaling med på vejen.
--
Med disse tanker om planetarisk knaphed begyndte nogle af de mere fantastiske utopister i forlængelse af rumkapløbet at vende blikket mod andre planeter og i det hele taget en idé om (nye økologiske) rum som afsæt for at forestille sig fremtiden.
Dette står i modsætning til en af de centrale fremtidsmyter overleveret til os fra 1980’erne og frem: TINA — There Is No Alternative. TINA krediteres ofte til Margaret Thatcher, men ideen strækker sig i hvert fald tilbage til Daniel Bells bestseller fra 1960, The End of Ideology. Som reaktion på 1960’ernes og 1970’ernes vilde, ekstatiske drømmerier, skete der nogle mentalt kontrarevolutionære i 1980’erne: Fremtiden gik fra at være en futurisme til at blive en form for nostalgi eller retromani.
I stedet for at vi kulturelt accelererede frem mod et øjeblik, som indtil det blev realiseret havde virket umuligt, begyndte kulturen at betragte sin egen fortid og derved afvise det chokerende nye. Denne ryggen-mod-fremtiden-position resulterer i en dobbeltbevægelse, der siden udgivelsen af den franske filosof Jacques Derridas Spectres de Marx i 1993 ofte er blevet kaldt for hauntologi.
Dette kan tilnærmelsesvist oversættes som læren om en hjemsøgt eksistens, og begrebet er senere blevet både en del af populærkulturen (med for eksempel det britiske
pladeselskab Ghost Box) samt videreudviklet teoretisk af blandt andre den britiske kulturteoretiker Mark Fisher.¹
Derrida ønskede at tilbagevise den amerikanske politolog Francis Fukuyamas berømte tese om, at Murens fald symboliserede “historiens ende”, hvor den neoliberale ideologi endegyldigt havde sejret, blandt andet for i stedet at påvise, at vi aldrig helt kan undslippe historiens spøgelser.
Det centrale hos Derrida er, at vi bliver dobbelt hjemsøgt af både en fortid — noget der ikke længere er, men som nægter at hvil(e) i fred — og en fremtid; det som kan blive, og som ofte tager form af et løfte, der ikke vil acceptere at blive brudt.
Det løfte om en fremtid, der aldrig kom, som specifikt hjemsøger os i dag, er i høj grad idéen fra slut-1960’erne og start-1970’erne om en verden, der kunne være fri — fri fra fattigdom, fri fra angst, fri til kollektivt at udvikle og udfolde sit fulde potentiale — en idé, der stadig er uforløst. Det var den fremtid, neoliberalisme og kapitalrealisme afbrød med kuppet i Chile i 1973, og det er den fremtid, som siden med dobbelt hjemsøgt os kulturelt under den konstante krise — hvor alt er én udstrakt nutid løsrevet fra fortid og fremtid —
¹ Se for eksempel Merlin Coverley. Hauntology: Ghosts of Future Pasts. Harpenden: Oldcastle Books, 2020.
--
"Et Sprog er nemlig, som en Geometri, et System af Begreber, som vi fra vort Stade og efter vor Evne maaske skaber dene Verden. Et sprog er derimod ikke en Nomenklatur, et Sæt Etiketter, som vi udefra anvender paa en een Gang for alle given, ja endog tællelig Verden"
Viggo Brøndal: Ordklasserne, partes orationis - studier over de sproglige kategorier. G.E.G. GAD, København, 1928, side 15.
Dette citat fra 1928 viser Viggo Brøndal på et interessant tidspunkt - det er før Louis Hjelmslevs glossematik blev fuldt udviklet, men allerede her ser vi den strukturalistiske tænkning tage form i Danmark.
Brøndals afvisning af nomenklaturtanken og hans fremhævelse af sprog som et begrebssystem antyder inspirationen fra Saussure, men også Brøndals egen særlige interesse i sprogets logiske og matematiske struktur.
Geometri-analogien er særligt karakteristisk for Brøndal, der netop var kendt for at anvende matematiske og logiske modeller i sin sproganalyse - hans arbejde med præpositioner og andre funktionsord søgte at afdække de abstrakte, systematiske relationer i sproget.
Det er også værd at bemærke at dette synspunkt - at sproget former vores begrebsverden snarere end blot navngiver en færdig verden - var ret progressivt for 1928 og foregriber mange af de debatter om sproglig relativisme og social konstruktion, der skulle komme senere i århundredet.
Triptykon over en solformørkelse / Louis Hjelmslevs glossematik
«Sprogteoriens hensigt er at gennemprøve denne tesis om et system bag forløbet, en konstans bag fluktuationen, paa et emne der synes særlig at indbyde dertil. Røster, der paa forhaand vilde hæve sig imod et saadant forsøg paa humanistisk omraade under paaberaabelse af at menneskets aandelige liv og dets emner overhovedet ikke kan gøres til genstand for videnskabelig analyse uden at livet dræbes og genstanden altsaa samtidig unddrages betragtningen, er kun aprioriske og kan ikke afholde videnskaben fra forsøget. Mislykkes forsøget — ikke i den enkelte udførelse, men principielt — har disse røster ret, og humanistiske emner kan da kun underkastes subjektiv og æstetisk behandling. Lykkes derimod forsøget — saaledes at princippet viser sig gennemførligt — vil disse røster forstumme af sig selv, og tilsvarende forsøg vilde da være at anstille paa humanismens øvrige omraader.»
-- Louis Hjelmslev, Omkring sprogteoriens grundlæggelse, København, 1943, side 11.
--
Nu daler den straalende Sol,
Og en Høstak er nok til at dække
Lyset som naaer Alverden over;
Jorden slører sig til,
Dens Brudgom er borte.
-- Christian Richardt, 1878.
--
Solformørkelse, 72 digtvarianter og Saros 126
I august 2026 finder en total solformørkelse sted over store dele af Europa, den første siden 1999. I den anledning er Sun: A Triptych for the Solar Eclipse opstået.
Elementerne udgøres af et systemdigt kombineret med tre korte videopassager, der har fået de assonante titler: 'Aperture', 'Augury', 'Apparition'.
Ordet eclipse kommer af græsk ekleipsis, "en udeladelse". Heroverfor stilles phaínesthai: at træde frem - og til slut aleithea i et opsummerende afsnit omkring historien bag triptyka.
Systemdigtets ti ord - genererer gennem syntagmatiske (vandrette) og paradigmatiske (lodrette) akser potentielt set 72 varianter af digtet. Et digt per Saros-cyklus.
Digtet udbedrer samtidig en grammatisk fejl i sit forlæg fra 2011 og fungerer derfor som både en selvstændig tekst og et grammatisk korrektiv af forlægget.
Den treleddede form, der går igen i både digtets antal ord per række og antal rækker og i videosekvenserne, trækker på det byzantinske triptykon, et ord, som jeg altid har syntes var flot. I græsk-ortodoks tradition er triptykon ikke blot et billede, men et "vindue mod himlen"; et vindue, der vil være sort i et længere tidsrum for første gang i 27 år i august 2026.
De oprindelige triptyka fungerede som transportable altre, hvor sidepanelerne kunne lukkes beskyttende om midten.
Sun: A Triptych for the Solar Eclipse er skabt til The Wrong Eclipse, kurateret af David Quiles Guilló for The Wrong Biennale.
Uanset om værket optages eller ej, kan det opleves online før og efter solformørkelsen ankommer til og efterfølgende forlader det europæiske kontinent præcist følgende den forudsigelige struktur i Saros nummer 126, der begyndte i år 1179 og slutter i år 2459.
--
Se også: 'The Time Is out of Joint' - Shakespeare, Solvej Balle, Derrida
--
Louis Hjelmslev: Konstansen bag fluktuationen
Den danske sprogforsker Louis Hjelmslev formulerede i Omkring sprogteoriens grundlæggelse fra 1943 sprogteoriens opgave som at efterprøve tesen om "et system bag forløbet, en konstans bag fluktuationen", og han insisterede på, at et forløb ikke kan tænkes uden et bagvedliggende system, inspireret af Ferdinand de Saussures tanker.
At finde og belyse konstansen bag fluktuationen er en delvis beskrivelse af Sun. Til Hjelmslevs ære har den første overskrift på siden fået titlen 'Permutation' - mange danskstuderende har været hørt i den hjelmslevske permutationsprøve igennem tiden.
Hjelmslev får også lov til at ringe med afskedsklokken med en reference til den engelske udgave af Omkring sprogteoriens grundlæggelse, der bærer titlen Prolegomena to a Theory of Language og er udgivet i 1961.
Overskrifterne giver til sammen en P-A-A-A-P-struktur - hvor A-A-A kan siges at være ét selvstændigt stykke - eller tre triptyka som med de to P'er danner en pentaptykon (Permutation - Aperture - Apparition - Augury - Prolegomena)
Suns generative struktur består af ti ord fordelt som tre substantiver, tre verber og fire adverbier, hver søjle omordnet uafhængigt langs en syntagmatisk og en paradigmatisk akse, hvilket giver 72 mulige varianter (et digt per Saros-cyklus).
De enkelte tekstlige realisationer er fluktuationer; den kombinationsregel, der gør dem mulige, er konstansen.
Det skal dog tilføjes, at Hjelmslevs formbegreb er mere radikalt end en kombinatorisk matrix. Formen er hos ham det invariante netværk af relationer, der skærer både udtryks- og indholdssubstansen ud, snarere end et sæt ledfunktioner.
--
Om lydsiden
Lyden i udspringer af de tre første grundlinjer i systemdigtet — apertures / align / rhythmically, auguries / thicken / vertically og apparitions / emerge / recursively — som danner det sproglige grundlag for hver sin sekvens:
Hvert bogstav tildeles en frekvens på en lineær skala, fra de dybere toner omkring 220 Hz til de højere omkring 880 Hz, mens mellemrum udelades og gentagelser giver bestemte toner større vægt.
Resultatet er ikke melodier, men tre vedvarende akkorder, lydteksturer eller klangfelter, beslægtede i system, men forskellige i karakter. Bogstavskombinationer omsat til vibrationer.
Du kunne også være interesseret i ...
Glossary to a Triptych: Louis Hjelmslev, Heteroglossia, and Glossematics
A Prolog Realisation of the System Poem on Github
Kilder ...
Hjelmslev, Louis. Omkring sprogteoriens grundlæggelse. København: Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1943.
Om lys og pigmentets flugt og Degas' 'Danseøvelser i foyeren'
Inspireret af et møl, jeg så på vej hjem fra Degas-udstillingen Degas' Obsession’ den 20. juli 2025 i Glyptoteket, København, har jeg funderet over den tidsforskydning, videnskabsfolk fra Getty Institute of Conservation dokumenterede var indskrevet i maleriet ’Dancers Practicing in the Foyer’, som indeholder 14 lag maling, der er påført igennem cirka 30 år.
Da jeg var barn, var jeg fascineret af det intenst, potentielt blindende kridhvide udtryk fra magnesiumfyrværkeri, som jeg oplever en svag, svag skygge af i Degas’ pastelfarvede univers, en slags spøgelsespor.
"Ossature" er et udtryk for den interesse i et, hvad kan man sige, forskudt medie. Teknisk set er det en del af mit arbejde med gamle, CCD-baserede kompaktkameraer til billed- og videoproduktion for at se, hvor langt man kan komme med 20 år gammel teknologi - her er strukturerne tegnet med pixler fra et Pentax Optio P70.
En linje kan siges at dække to ender af et kontinuum af naturligt lys: Lyset fra solen, det naturlige og varme lys, der er omkring 8 minutter og 19 sekunder gammelt, når det rammer jorden over lys fra fjerne stjerner, der har rejst i årtusinder til kunstige lyskilder eller reflekteret lys, der når os på nanosekunder.
Det ældste lys, vi kan observere, mikrobølgebaggrundsstråling er næsten 14 milliarder år gammelt. Det kendetegner lys, at det som sådan ikke kan ejes.
Se også: The Meaning of "The Time Is Out of Joint" in Shakespeare's Hamlet
Vi ser altså en akse, der dækker rækkevidden, lyset rejser, som man siger; og en anden akse, der dækker, hvor naturligt eller kunstigt lys er.
’Artificial’ er i denne kontekst interessant ved, at ordet kommer til os, om vi vil det eller ej, ligesom lyset, fra ’artificialis’ på latin, der igen går tilbage til, ligesom lyset også går ud, til ’artificium’, hvorfra vi kender morfemet ’ars’, der betyder kunst eller evne (fra ’facere’ at lave, skabe, frembringe).
Blyhvidt er resultatet af at udsætte blyplader med eddikesyre og CO2, hvilket danner en hvid skorpe på blyet, som skrabes af og anvendes som pigment. Omkring 1840 opfandtes zinkhvidt og fra 1919 titanhvidt.
Pigmenterne er som Derridas pharmakon kunstige og menneskeligt skabte, de transformerer det naturlige til noget nyt – de er giftige, potentielt dødelige, men er også teknologi, kunne man sige, der gør nye typer af kunst mulig. ”Se, det flotte naturlige lys” hører man udbrudt på museer.
Objekt 1 viser en geologisk form. Der er tale om et meget lille afskrab fra maleriet The fners, malet omkring 1882, fotograferet igennem et Zeiss-mikroskop (en proces, der anvender kunstigt lys).
Fragmenteret er dernæst fotograferet med et ældre Pentax Optio P70 med en miniature CCD-sensor, hvorved der foregår en ny lysfortolkning – mikroskop, kameraobjektiv, CCD-sensor – på sin vis et billede af noget, der bestemt ikke har eksisteret som objekt for ophavsmanden, Degas, bliver et objekt.
At det kunstige lys Degas har brugt fra gaslamper og elektriske lyskilder har muliggjort et fysisk giftigt produkt, på grund af blyen.
Nyere forskning har også vist, at man kan stoppe lys ved at deformere strukturen af todimensionale fotoniske krystaller, hvilket kan muliggøre kvantekomputere og banebrydende måde at gemme data på.
Se også: Triptykon over en solformørkelse / Louis Hjelmslevs glossematik
Det andet objekt er digital, uorganisk, fra start til slut, som reference og kontrast til det lille maleriafskrab fra Degas’ ’Danseøvelser i foyeren’, der viser sig at være et maleri, som Degas har arbejdet på i næsten 30 år.
Glyptoteket skriver i materialet omkring udstillingen - Degas' besættelse:
"Ud fra de nye tekniske undersøgelser foreslår forskerne, at værket blev påbegyndt langt tidligere end før antaget, og at Degas arbejdede næsten 30 år på det.
De nye undersøgelser afslører også en hidtil ukendt overmalet danserinde. Tværsnit af malingslagene viser, at maleriet indeholder op til 14 lag maling, fordi Degas har ændret maleriet igen og igen, kradset i malingen, malet figurer over og føjet nye til. Danseøvelser i foyeren er derfor både et af de første og de sidste, hvor han arbejdede med og udviklede balletmotivet. Det gør Danseøvelser i foyerent il et unikt værk i Degas’ produktion."
--
DEGAS' BESÆTTELSE - ETYMOLOGI, KØN, MAGT
Hvem har grundlæggende lyst til at blive eller være besat?
Degas' kunstneriske praksis kan ses som et fascinerende samspil med titlen "Degas' besættelse", som kuratorerne på Glyptoteket har valgt for udstillingen.
Spørgsmålet er, om Degas selv var besat, om han besatte sit motiv, om han besatte de fysiske rum med sin tilstedeværelse, eller om alle tre ting var tilfældet, måske endnu flere?.
Ordet "obsession" opstod på engelsk omkring 1510 og betød oprindeligt "blokade" eller "belejring" fra det latinske verbum obsidere. Den bogstavelige betydning er "at sidde over for," dannet af morfemerne ob (mod) og sidere (at sidde). Omkring 1600 skiftede betydningen til den mere nutidige forståelse af "en fjendtlig handling fra en ond ånd."
Derefter, fra omkring 1880 – midt i Degas' aktive periode – fik ordet den betydning, vi kender i dag: "en idé eller et billede, der sætter sig i en persons bevidsthed."
Hvis vi tager den tidlige betydning af "at sidde over for," kan vi forestille os Degas som en kunstner, der "sidder over for": motivet – danserinderne, lærredet, og sin egen besættelse.
Det er tydeligt, at der var en dybere grund til, at Degas igen og igen vendte tilbage til de samme steder og motiver.
Men var Degas udelukkende besat af sin kunst, af danserne eller det kvindelige som et rent kunstnerisk objekt? Eller var det snarere en mere kompleks form for "besættelse," hvor en ældre mand gennem 30 år observerede og fortolkede unge kvinders kroppe – kroppe, der var udsat for enorme fysiske belastninger – i private eller semiprivate rum?
Det ville en psykoanalytisk åbne videre op for - en slags 'hypercathexis', som Freuds oversætter James Strachey valgte at oversætte det tyske begreb 'Besetzung' med til engelsk - fremfor mere hverdagssprogligt, ja, 'Obsession'.
I udstillingens danske pendant, besættelse, ligger lignende flerbetydninger. Men har man grundlæggende lyst til at blive eller være besat?
Der ligger også en magt i udvægelse og eksklusion i malerens arbejde, ligesom der gør i kuratorens.
'Flora Excursoria Hafniensis' ~ En serie af fotografibaserede værker
Exerque
--
Nikker mod Solen,
Vipper lystigt,
Kredser i Ring om Taarn og Tag!
Natten er omme
Og Maanen paa Flugt,
Vær nu lidt fromme,
Forliges nu smukt!
Alle mine Blomster,
Vaagner, vaagner,
Liljer hvide, Iris blaa!
Luende Abild,
Dronningroser,
Blaaslør, Svanehvid, Gyldenstraa!
Nu tør I gløde
I Morgenens Skjær,
Dufter imøde
Den slumrende Hær!
Alle mine Terner,
Vaagner, vaagner,
Og binder Krandse, op til Fest!
Dugen I brede,
Væven hvile,
Byder Alverden ind til Gjæst!
--
Christian Richardt, Texter og Toner, 1868
--
I kølvandet på introduktionen til 'Objects for an Ideal Home'-serien følger her en introduktion til en anden serie, jeg arbejder på for tiden: 'Flora Excursoria Hafniensis' (som igen er sideløbende med 'The Time Is Out of Joint').
Brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam om 'Flora Excursoria Hafniensis'
"Det glæder mig ret, at jeg har faaet Hornemanns Plantelære. For de 4 Mark, som blev tilovers fra Botaniserspaden, kan Du kjøbe mig Dreyers Flora Excursoria Hafniensis ...." (brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam, Fredericia, 18. oktober, 1847 (fra Det Kongelige Bibliotekts brevsamling).
Jeg har modtaget bogen for lidt tid siden, men har ikke fået skannet den specifikke side ind endnu. Jeg forventer også at få fat i et originaltryk fra Drejers værk et stykke inde i fremtiden.
Om Thomas Nicolai Drejers bidrag til 'Flora Danica'
'Flora Excursoria Hafniensis' er titlen på en bog udgivet af den danske botaniker Salomon Thomas Nicolai Drejer, som også bidrog til det mere kendte værk 'Flora Danica', som bredt i Skandinavian mere kendes igennem keramikserien fra Royal Copenhagen.
Værket karakteriseres i Google Books således:
"This work has been selected by scholars as being culturally important, and is part of the knowledge base of civilization as we know it. This work was reproduced from the original artifact, and remains as true to the original work as possible".
På billedet ses min førsteudgave fra 1838, som jeg fik fingrene i hos Herman H.J. Lynge & Søn for et lille års tid siden (efter at være gået i gang med serien).
'Flora Excursoria Hafniensis' er på koncise 340 sider, inklusive den unummererede 'errata'-side, måler 14 x 10 x 2,5 centimeter.
Jeg købte min udgave hos Herman HJ Lynge & Søn for et lille års tiden siden efter at være blevet inspireret til at gå i gang med en fotoserie isnpireret af titlen.
Værket indeholder navne på blomster og planer både på latin og dansk, hvoraf flere slår mig som poetiske i naturm, til eksempel:
Agermaane(Agrimonia) ), hjortetröst (Bonesets), hörsilke (Cuscuta epilinum Weihe), natskygge (Solanum), remslæbe, skovstjerne (Lysimachia europaea), troldurt (edicularis), tusindfryd (Bellis perennis), vandkryber , vandnavle (Hydrocotyle vulgaris), vinterblomme (Eranthis hyemalis) og vedbend (hedera helix).
Billedet ovenfor er taget med Nikon D4 & Carl Zeiss Milvus 50mm f/2-makroobjektiv.
Oplysningstid og romantik: Kategorisering og skønhed
Drejers 'Flora Excursoria Hafniensis' udkom i 1838 i midten af en sammensmeltningstid - oplysningstid og romantik. Kategorisering og skønhed. Drejer døde af en nikontinforgiftning i 1842 i den alt for unge alder, også i samtiden, hvor levetiden var væsentlig lavere, af 29 år.
Flora Excursoria Hafniensis' danner på konceptuelt og æstetisk ramme omkring en række fotografibaserede værker af fx blomster, statuer (fx den ved Spejldammen i det Kongelige Haveselskabs Have som ses ovenfor) eller lokale objekter af forskellig karaktér.
Der er ikke sat et start- og sluttidspunkt på, men jeg har en formodning om, at der vil indgå omkring 12 grundværker, som kan bearbejdes i større eller mindre grad.
Se også: Triptykon over en solformørkelse / Louis Hjelmslevs glossematik
Optaget i Fotosidan Galleri FSMiniatureblomster flydede på tang i Sankt Jørgens Sø
Mit første billeder til at blive optaget i Fotosidan Galleri FS (et galleri her på sitet for særligt vurderede / kuraterede billeder). Jeg opdagede i går, at medlemskab, eller hvad man kan kalde det, giver mulighed for at bedømme andres billeder også. Det bliver spændende at dykke ned i.
Miniatureblomster flydede på tang i Sankt Jørgens Sø
Koloni af miniatureblomster, hver især omkring en halv centimeter høj, vil jeg skyde på, der stille flød på Sankt Jørgens sø en dag, jeg gik forbi.
Den første dag havde jeg kun en telefon. Jeg troede, at løbet var kørt, at der var tale om et enkeltstøende fænomen, men de næste dages ture omkring søen bød på masser af lignende 'klumper' af noget tanglignende, hvorpå blomsterne må have sået sig selv.
Tujonholdige rølliker - Fleurs du Mal?
I en lidt anden genre - samling af tujonholdige røllikeblomster på IKEAs Rooftop ved Fisketorvet fotograferet som en del af eksperiment med Pentax K10D. Jeg kan anbefale tagterrassen som giver mulighed for fotografering af forskellige retninger af byen.
Opslag i 'Flora Excursoria Hafniensis' på almindelig rølikke
Achillea L. (Rølikke):
Nr. 842: Achillea ptarmica L. (Almindelig knopurt-rølikke)
Blade: lancetformede, smalt linjeformede og savtakkede. Højde: 24 tommer (ca. 60 cm). Findes på græsningsarealer.
Nr. 843: Achillea millefolium L. (Almindelig røllike)
Blade: dobbelt fjersnitdelte, småflige 2–3-delte. Højde: 24 tommer. Blomster: hvide eller rosa. Blomstrer juli til september (7–9). – Findes hyppigt i enge og græsningsarealer.
Audio Note UK DAC 0.1x ~ Om rørbaseret forstærkning
Opdateret juni 2025
Audio Note-DAC'en er skiftet ud med en ny DAC, der er baseret på Analog Devices AD-1865-chip - kombineret med et ECC88-rør til forstærkning og et ensretterrør i 6X4/EZ90-familien. Det giver mulighed for at eksperimentere forskellige rør i modsætning til DAC 0.1X, hvor 6111WA-røret er fastloddet.
DAC står for Digital Audio Converter og dækker teknologi, der skal omsætte et digitalt signal til et analogt signal. I dag koster den slags teknologi stort set ingenting, men tidlig teknologi til analog lydoptagelse med efterfølgende digital bearbejdning var særdeles bekosteligt.
AD dækker udstyr, hvor lyden går den anden vej, så at sige, fra analog til digital - fx ved en optagelse af en koncert.
Oprindelige blogpost fra oktober 2023å
Audio Note DAC 0.1x fra britiske Audio Note UK (ikke at forveksle med Kondo Audio Note) er bygget op omkring den højtroste TDA1543-chip (New Old Stock, det vil sige helt ubrugt og eventuelt også i original emballage) fra Philips og et 6111WA-rør, hvor DAC-chippen dækker konvertering af det digitale signal til analogt signal, hvorfra 611WA-røret sørger for forstærkningen af signalet, så det svarer til 'line level'-niveau, der passer til indgangen på enten en forforstærker eller forforstærkerdelen af en integreret forstærker.
I mit tilfælde spillede DAC'en sammen med tre forskellige forstærkere - først en Vincent SP-331, dernæst en Sugden A21SE Signature, en Audio Note P2SE ligeledes fra Audio Note UK og til slut Leben CS-600.
Alle Audio Notes DAC-enheder er uden oversampling og uden nogen som helst form for digital filtrering af signalet. DAC står for Digital Audio Converter og betegner en komponent, der oversætter digitale signaler til dialoge - fx fra en cd-afspiller, en digital lydfil (i gamle dage) eller et signal fra en streamer (mere moderne brug)
DAC-chips: Philips TDA1543 vs Philips TDA1541
Jeg læste på et tidspunkt et interview med Peter Qvortrup fra Audio Note UK omhandlende DAC 0.1x-konstruktionen. Hér blev det nævnt, at man havde foretrukket at anvende en Philips TDA1541-chip, men da markedet var udtømt måtte man 'nøjes' med en TDAC1543-chip. Det lader til, at Audio Notes filosofi har påvirket en bølge af andre producenter af lignende DACs.
Marantz CD65-II & interessen for vintage-hifi
Som den tilbagevende læser ved, har jeg en vis, om ikke andet så periodisk, intersse for vintage-hifi af forskellig art. Jeg fik fat i en Marantz CD65 II-cd-afspiller for nylig. Dennes DAC-chip er den famøse TDA1541.
Audio Notes designfilosofi
Designfilosofien - 'nedarvet' fra Audio Notes langt dyrere DACs - er helt anderledes end for mange nyere DAC's: Ingen oversampling, ingen støjreduktion, ingen 're-clocking' og ingen 'jitter reduction'.
Det minder lidt om naturvin - så absolut lidt manipulation og legen med grundsignalet, musikken, som muligt. Og det virker sådan set intutivt rigtigt, at det kan skade lyden, at man klipper den op i millioner af små bidder, som man efterfølgende sætter sammen igennem - i stedet for at lade det, der er i optagelsen, flyde så uhindret og ufiltreret som muligt. Læser man lidt med forskellige steder på nettet, lader det ikke til, at segmentet for er naturvinsnydere.
Fastloddet 6111WA-rør ikke verdens bedste idé
En udtalt svaghed ved Audio Note DAC 0.1x er, synes jeg, at miniaturerøret af typen 6111WA er fastloddet til printpladen - og ikke, som på de fleste andre produkter fra Audio Note, sidder i en sokkel, så man selv kan skifte det.
Det er hver at have med i tankerne, hvis man overvejer at investere i et DAC 01.x og andre produkter i Zero-serien også.
Jeg fik på et tidspunkt skiftet rør i en M Zero-forforstærker - på garantien hos Audio Consult på Frederiksberg , men prisen lå vist omkring 2.000 kroner, som er en ret stor udgift i forhold til anskaffelsesprisen (som var 5.000 kroner).
Eneste DAC med USB-interface
Mig bekendt er DAC 01.X-modellen den første og hidtil eneste stand-alone DAC med USB-tilslutningsmulighed. De andre kræver et digital SPDIF-signal - en tanke, der nok er vokset ud af, at de første DACs stort set alle blev brugt sammen med en cd-afspiller, hvor i mod mange i dag gerne vil streame via kabel fra computer eller en eller anden form for trådløst setup. Den integrerede Audio Note Cobra, der kom på markedet i 2023 kan købes med indbygget DAC, der også understøtter USB-tilslutning.
ECC82 fra Telefunken og Siemens lød bedst i Audio Note M1
Hopper man et niveau, er der mulighed for selv at skifte rør i Audio Note M1(der anvender ECC82-rør - det bedste match for mig i den tid, jeg havde forstærkeren, var enten et ECC82 fra Telefunken eller et fra Siemens Halske - de lød meget, meget tæt på hinanden).
Derfor faldt valget også senere på Telefunken ECC81-rør til min RS30-EQ-RIAA, der fødes vinylens signal gennem en Goldring 2400-pickup, og fra RIAA'en videre til Leben CS-600'eren.
Min demo-M1'er blev leveret med et vintage-rør fra EI Yugoslavia, som siges at have opkøbt gammelt produktionsudstyr fra Telefunkens fabrikker.
Marantz CD65 II med TDAC1541-chip på vej
I skrivende stund har jeg en vintage-cdafspiller fra Marantz (fra omkring 1989) på vej med Philips TDAC1541-chip, som efter sigende skulle være endnu bedre i bred opfattelse end TDAC1543'eren, der sidder i DAC'en.
