'Flora Excursoria Hafniensis' ~ En serie af fotografibaserede værker

Exergue 

--

Nikker mod Solen,
Vipper lystigt,
Kredser i Ring om Taarn og Tag!
Natten er omme
Og Maanen paa Flugt,
Vær nu lidt fromme,
Forliges nu smukt!

Alle mine Blomster,
Vaagner, vaagner,
Liljer hvide, Iris blaa!
Luende Abild,
Dronningroser,
Blaaslør, Svanehvid, Gyldenstraa!
Nu tør I gløde
I Morgenens Skjær,
Dufter imøde
Den slumrende Hær!

Alle mine Terner,
Vaagner, vaagner,
Og binder Krandse, op til Fest!
Dugen I brede,
Væven hvile,
Byder Alverden ind til Gjæst!

--

Christian Richardt, Texter og Toner, 1868

--

I kølvandet på introduktionen til 'Objects for an Ideal Home'-serien følger her en introduktion til en anden serie, jeg arbejder på for tiden: 'Flora Excursoria Hafniensis'  sideløbende med 'The Time Is Out of Joint').

Brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam om 'Flora Excursoria Hafniensis'

"Det glæder mig ret, at jeg har faaet Hornemanns Plantelære. For de 4 Mark, som blev tilovers fra Botaniserspaden, kan Du kjøbe mig Dreyers Flora Excursoria Hafniensis ...." (brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam, Fredericia, 18. oktober, 1847 (fra Det Kongelige Bibliotekts brevsamling).

Jeg har modtaget bogen for lidt tid siden, men har ikke fået skannet den specifikke side ind endnu. Jeg forventer også at få fat i et originaltryk fra Drejers værk et stykke inde i fremtiden.

Om Thomas Nicolai Drejers bidrag til 'Flora Danica'

'Flora Excursoria Hafniensis' er titlen på en bog udgivet af den danske botaniker Salomon Thomas Nicolai Drejer, som også bidrog til det mere kendte værk 'Flora Danica', som bredt i Skandinavian mere kendes igennem keramikserien fra Royal Copenhagen.

Værket karakteriseres i Google Books således:

"This work has been selected by scholars as being culturally important, and is part of the knowledge base of civilization as we know it. This work was reproduced from the original artifact, and remains as true to the original work as possible".

På billedet ses min førsteudgave fra 1838, som jeg fik fingrene i hos Herman H.J. Lynge & Søn for et lille års tid siden (efter at være gået i gang med serien).

'Flora Excursoria Hafniensis' er på koncise 340 sider, inklusive den unummererede 'errata'-side, måler 14 x 10 x 2,5 centimeter.

Jeg købte min udgave hos Herman HJ Lynge & Søn for et lille års tiden siden efter at være blevet inspireret til at gå i gang med en fotoserie isnpireret af titlen.

Værket indeholder navne på blomster og planer både på latin og dansk, hvoraf flere slår mig som poetiske i naturm, til eksempel:

Agermaane(Agrimonia) ), hjortetröst (Bonesets), hörsilke (Cuscuta epilinum Weihe), natskygge (Solanum), remslæbe, skovstjerne (Lysimachia europaea), troldurt (edicularis), tusindfryd (Bellis perennis), vandkryber , vandnavle (Hydrocotyle vulgaris), vinterblomme (Eranthis hyemalis) og vedbend (hedera helix).

Billedet ovenfor er taget med Nikon D4 & Carl Zeiss Milvus 50mm f/2-makroobjektiv.

Oplysningstid og romantik: Kategorisering og skønhed

Drejers 'Flora Excursoria Hafniensis' udkom i 1838 i midten af en sammensmeltningstid - oplysningstid og romantik. Kategorisering og skønhed. Drejer døde af en nikontinforgiftning i 1842 i den alt for unge alder, også i samtiden, hvor levetiden var væsentlig lavere, af 29 år.

Flora Excursoria Hafniensis' danner på konceptuelt og æstetisk ramme omkring en række fotografibaserede værker af fx blomster, statuer (fx den ved Spejldammen i det Kongelige Haveselskabs Have som ses ovenfor) eller lokale objekter af forskellig karaktér.

Der er ikke sat et start- og sluttidspunkt på, men jeg har en formodning om, at der  vil indgå omkring 12 grundværker, som kan bearbejdes i større eller mindre grad.

Optaget i Fotosidan Galleri FSMiniatureblomster flydede på tang i Sankt Jørgens Sø

Mit første billeder til at blive optaget i Fotosidan Galleri FS (et galleri her på sitet for særligt vurderede / kuraterede billeder). Jeg opdagede i går, at medlemskab, eller hvad man kan kalde det, giver mulighed for at bedømme andres billeder også. Det bliver spændende at dykke ned i.

Miniatureblomster flydede på tang i Sankt Jørgens Sø

Koloni af miniatureblomster, hver især omkring en halv centimeter høj, vil jeg skyde på, der stille flød på Sankt Jørgens sø en dag, jeg gik forbi.

Den første dag havde jeg kun en telefon. Jeg troede, at løbet var kørt, at der var tale om et enkeltstøende fænomen, men de næste dages ture omkring søen bød på masser af lignende 'klumper' af noget tanglignende, hvorpå blomsterne må have sået sig selv.

Tujonholdige rølliker - Fleurs du Mal?

I en lidt anden genre - samling af tujonholdige røllikeblomster på IKEAs Rooftop ved Fisketorvet fotograferet som en del af eksperiment med Pentax K10D. Jeg kan anbefale tagterrassen som giver mulighed for fotografering af forskellige retninger af byen.

Opslag i 'Flora Excursoria Hafniensis' på almindelig rølikke

Achillea L. (Rølikke):

Nr. 842: Achillea ptarmica L. (Almindelig knopurt-rølikke)
Blade: lancetformede, smalt linjeformede og savtakkede. Højde: 24 tommer (ca. 60 cm). Findes på græsningsarealer.

Nr. 843: Achillea millefolium L. (Almindelig røllike)
Blade: dobbelt fjersnitdelte, småflige 2–3-delte. Højde: 24 tommer. Blomster: hvide eller rosa. Blomstrer juli til september (7–9). – Findes hyppigt i enge og græsningsarealer.

--

Præmonenda (1838) i dansk oversættelse af originalens latin

Det område, hvis planter jeg har sat mig for at opregne, omfatter øerne Sjælland og Møn. Jeg har kaldt floraen københavnsk, fordi hovedstaden — som sæde for universitetet og den botaniske have — næsten altid er det sted, hvorfra de botaniske ekskursioner udgår. — At give en så fuldstændig fortegnelse som muligt over dette områdes fanerogame planter såvel som over nogle få kryptogamer (bregner, ulvefødder og padderokker); at føje så nøjagtige diagnoser dertil, at begyndere ved deres hjælp med sikkerhed kan opspore planternes navne under selve ekskursionen; at bringe nomenklaturen i bedre samklang med den, de udenlandske botanikere benytter, så vi omsider ad den vej kan nærme os dem; og at anvende et artsbegreb, hvorved alene vi engang kan nå frem til erkendelsen af de sande arter — se, dette er det mål, jeg under udarbejdelsen af dette lille skrift bestandig har haft for øje, og som jeg af al evne uophørligt stræbte efter at nå. Hvor nær jeg er kommet det, får de redelige bedømmere afgøre, og de, der ret kender den danske botaniks vilkår. At jeg ikke har sparet mig for arbejdet, vil forhåbentlig ikke undgå nogen, som holder min bog op imod dens kilder.

Hvad værkets indretning angår, er der kun lidt at forudskikke. At det seksuelle system er lagt til grund, vil uden tvivl ikke mishage nogen; snarere måske, at planterne ikke tillige er ordnet efter et af de systemer, man i almindelighed kalder naturlige. Dette ønskede jeg visselig selv, og ved valget af Reichenbachs system — som hidtil ene har givet idéen til et virkelig naturligt system (skønt der endnu står mange trin tilbage at gennemløbe, før det kan fuldkommengøres) — tøvede jeg ikke et øjeblik, og det så meget mindre, som det netop er så lidet kendt blandt vore botanikere. Men i vejen stod knapheden på tid og plads, hvortil kom, at en ekskursionsbog, bestemt til praktisk brug, næppe er noget egnet sted for et system, der for os er ganske nyt.

Jeg har optaget flere slægter, end vi plejer at finde i vore hjemlige værker, dog færre end jeg ønskede, og færre end dem, jeg anser for naturlige; thi jeg er overbevist om, at langt snævrere slægter først må afgrænses på rette vis, før de videre, virkelig naturlige kan dannes — eller rettere erkendes. Dog ville jeg her ikke benytte alt for mange nye navne, for at forandringen ikke skulle forekomme dem, der allerede er vante til de gamle, mere brat end rimeligt. Mange slægter, som jeg holder for ægte, har jeg inden for de gamles grænser betegnet som underslægter (jf. Veronica, Festuca, Viola, Lychnis, Trifolium osv.), og nogle få har jeg anført i synonymernes sted (Allium osv.). Heri har jeg været mig selv tro, så vidt jeg formåede — mindre måske, end jeg burde.

At jeg ved fastsættelsen af arterne har anvendt et alt for løst begreb og opregnet flere, end naturen virkelig har frembragt, vil nogen måske indvende — omendskønt jeg ikke tvivler på, at jeg herfor vil få lige så mange til at rose som til at laste. Dem, der spørger, kunne jeg her have unddraget mig ved at svare, at dette er af mindre vægt i en bog, indrettet til ekskursioner, eftersom her blot skal anvises, hvad der bør iagttages, og intet fremlægges som positivt og afgjort. Men jeg vil ikke nægte, at de fleste af de arter, jeg har opregnet, forekommer mig at være virkelig naturlige, og det vil ikke undgå den lærde læser, at mit artsbegreb omtrent er det Reichenbachske — hvilket der her ikke er rum til at forsvare nærmere. Kun om de få arter, jeg har holdt for nye, og hvoraf jeg har beskrevet nogle efter tørrede eksemplarer, er det nødvendigt at bemærke, at de med forsæt er opstillet, omendskønt tvivlsomme, idet jeg har tilsluttet mig hint Wulfens gyldne ord: i tvivlstilfælde er det bedre at skelne end at sammenblande. Ved at fremsætte disse tvivlsomme arter håber jeg, at sandheden des hurtigere skal komme for dagen, og at videnskabens praktiske side derved tilgodeses. — Det er at beklage, at nogle vanskelige slægter ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt af mig; thi ville jeg skrive en fuldstændig flora, måtte jeg visselig vente, til alt var blevet grundigt udforsket af mig selv. Men at en ekskursionsflora — der jo er det eneste middel, hvorved en fuldstændig dansk flora, afpasset efter tiden og videnskabens fremskridt, kan forberedes — ikke kan komme for tidligt for lyset, derom kan der næppe være tvivl. Hvad der var mig selv mindre bekendt, har jeg udfyldt ved at sammenstille andres arbejder, idet jeg tillige har angivet, hvad der skyldes mig, og hvad der skyldes andre. Sådanne slægter er Verbascum, Hieracium, Salix og nogle græsser.

Varieteter har jeg ikke altid skelnet, undtagen ved arter, hvis historie og liv er mindre kendte, og jeg tilstår oprigtigt, at jeg ikke ved, hvad det er for en ting, man tildeler en så usikker, så forvirret, så vilkårlig benævnelse. Ved arter, hvis udvikling ligger klart for dagen, har jeg skelnet former — og det vel at mærke primære, sekundære og afledte (jf. Lythrum) — men end ikke dét, medmindre disse former adskiller sig ved en tilstrækkeligt forskellig habitus.

Med at anføre synonymer var jeg sparsommelig og citerede kun dem, der tjener til lettere at finde arten: kilden til al beskrivende botanik i Danmark, nemlig den højtærede Hornemanns Flora (Dansk oeconomisk Plantelære) og Flora Danica, vor nationallitteraturs pryd; dernæst Reichenbachs såre skønne Iconographia, sjældnere Svensk Botanik og English Botany, og hvor sagen krævede det, forskelligt andet. — Af de udenlandske botanikeres beskrivende værker har jeg fortrinsvis benyttet de højtagtede mænd Fries', Hartmans, Kochs og Reichenbachs skrifter, uden dog at forsømme andre. Jeg beklager dybt, at Fries' Flora Scanica først nåede mig, da mere end halvdelen af mit værk allerede var trykt, og at samme forfatters Herbarium normale plantarum rariorum et criticarum Sveciæ først kom mig i hænde, netop som jeg for første gang læste korrektur på det sidste ark. Adskilligt havde jeg måske fremstillet bedre, om jeg havde set det før, men det kan jeg nu ikke angive nøjere. Her bør bemærkes, at Rubus thyrsiflorus i Herbarium normale omtrent er min Rubus vulgaris β; at Fries' navn atter bør sættes efter Euphrasia gracilis (med forlov for en vis kritiker i Linnæa XI, s. 154); at Triticum strictum i Herbarium normale (næppe Dethardings) er det samme som mit Agropyrum affine; at et eksemplar af Statice Limonium fra Bohuslän yderligere bekræfter min inddeling af slægten, osv. — Hvad der herudfra kan rettes med hensyn til Hieracium, Salix osv., det udsætter jeg nu til en anden tid og et andet sted.

Nogle fagudtryk, som ikke findes i vore håndbøger, har jeg set mig nødt til at forklare i noterne.

Tilbage står, at jeg med skyldig tak nævner de velyndere og venner, der med deres nærvær bistod mig under arbejdet med dette lille skrift. Som den første bør nævnes den højfornemme Hornemann, som med sin sædvanlige velvilje overlod mig herbarier og håndskrifter til fri afbenyttelse; dernæst I. Vahl, den grønlandske floras ypperste udforsker, som på det venligste lod mig gennemgå sit overordentlig rige herbarium, smykket med mange ægte eksemplarer fra de berømte mænd E. Meyer, Nolte, Hampe, Zuccarini, Fries, Hartman, Brébisson m.fl.; min kære ven Liebman og Kamphøvener, hvis samlinger og håndskrifter jeg benyttede, som var de mine egne; endvidere Aabye, nu apoteker i Nibe, Steenberg, apoteker i Helsingør, Steenbuch, læge i Holsteinborg grevskab, Poulsen, farmaceutisk kandidat, Petit, medicinstuderende, Lange, teologistuderende, og Ehrenreich, gartner ved Borreby. Til alle disse aflægger jeg på det hjerteligste min skyldige tak.

Og så, velvillige læser — brug min bog, og bær over med mit latin!

Forfatteren.

Sne faldt over Det Kongelige Biblioteks Have, København ~ Vinter 2023

I midten af december måned var jeg forbi Det Kongelige Biblioteks Have, der ligger let skult mellem Christiansborg Slot og det Kongelige Bibliotek.

Midt i billedet står et vandtårn af nyere dato. Haven kendes også for en skulptur af den danske eksistentialistiske filosof Søren Kirkegaard.

Billedet er taget med et Pentax K5 med et 35mm makro-limited objektiv.

Kilde: Garden of the Royal Danish Library / Copenhagen Snowfall

Det kongelige biblioteks have, også kendt som Bibliotekshaven, mere mundret, er et haveanlæg, der ligger skjylt, mellem Christiansborg Slot og Det Kongelige Biblioteks gamle bygning - som i en tidslomme arkitekturmæssigt midt i et meget travlt sted af København.

Bibliotekshaven er klassisk symmetrisk opdelt med blomsterbede, plæner og træer, der giver skygge og et blødt lysindfald.

I midten står en skulptur midt i et springvand - hvilket ses som søjlen i midten af billedet ovenfor.

Områdets stemning præges af de omkringliggende historiske bygninger.