På denne blog samles en række billeder fra to sideløbende fotoprojekter, jeg er i gang med. 1 - 'Flora Excursoria Hafniensis' 2 - 'Objects for an Ideal Home' i tillæg til billeder af gløderør til diverse rørforstærkere, primært fra japanske producenter så som Leben Hi-Fi Stereo Company.

Leben CS-600 ~ 22,5 kilo japansk rørforstærker i aftenlys

Denne blogpost er en uddybning af - eller annotering til, om man vil, billederne i 'Objects for an Ideal Home'-serien, hvor idéen har været at udfolde emnet samt præsentere  billeder af de forskellige gløderør, der anvendes i rørforstærkere fra den  japanske (kult-)producent Leben Hi-Fi Stereo Company.

--

22,5 kilo japansk forstærker i aftenlys

Fire styk symmetrisk udmålte NOS (New Old Stock) 6CS7-rør fra den amerikanske producent Sylvania er netop kommet hjem til mig og min Leben CS-600-forstærker (integreret rørforstærker fra japanske Leben), der bruger fire rør af denne type i indgangstrinnet.

Tung-Sol, RCA, General Electric og Sylvania har udgivet datablade på 6CS7-rørtypen, der skiller sig ud ved at have uens, asymmetriske, triodeværdier - det vil sige, at hver del af røret måler forskelligt - versus mere kendte/anvendte rør rør som ECC81 og ECC82, som er symmetriske i værdi for hvert rørs triode.

CS-600 rørforstærker i aftenlys fra japanaske Leben Hi-Fi Stereo Company

6CS7-rør som en slags kuriosum værdsat af Mr. Taku Hyodo

6CS7-rør er lidt et kuriosum, som fortrinsvist, så vidt jeg kan læse mig til, primært har været brugt i fjernsyn - og så i mit tilfælde i Leben CS-600'eren. Men også i Stax' SRA-3S-hovedtelefonforstærker, som også er udtænkt og lavet i Japan.

En anden brug i hifi-produkter er General Electrics RIAA 'UPX-003A' fra starten af 70'erne. Inden for livemusik er der brugt to styk i '5B6 Bassman'-forstærkeren fra amerikanske Fender.

4 styk EL-34-gløder fra tyske RFT

Rørbestykning i indgangstrinnet i Leben CS-600 og Leben CS-600X

Forrest i forstærkeren - det vil sige frem mod lytteren - sidder fire rør i indgangstrinnet. I min Leben-forstærker (der kom på markedet i 2005 er alle fire af samme type (6CS7), hvorimod bestykningen i CS-600X er 2 x 12AU7A og 2 x12BH7A.

Monteringen er fra venstre mod højre: 1: 12AU7A; 2: 12HB7A; 3: 12AU7A; 4: 12BH7A.

General 6C3J rør / damper tube fra General Electric, New Old Stock

Hvad betyder NOS / New Old Stock?

Definitioenen på New Old Stock er, at røret er i samme stand som det var som nyt, det vil sige uden brug overhovedet - andet end en eller flere kontrollerende målinger for at fastslå, at det også måler NOS, hvilket vil sige, at dets værdier ligger på over databladets grænse for funktion.

Et rør kan derfor godt mål NOS/New Old Stock uden at være nyt, fx ved at have været brugt i kortere ellere længere tid.

Målinger af 6CS7-rør til Leben CS-600-rørforstærker

Se også:Profil på Radiomuseum.org

Forventet levetid for indgansrør a la 6CS7, ECC82, ECc81 med videre?


Forskellige kilder siger forskellige ting om rørtypens  levetid fra 5.000 timer i den lave ende til over 10.000 timer i den høje ende - i og med røret er designet til tv-brug og i Lebens produkter indgår i meget, meget gennemtænkte konstruktioner kan levetiden også være længere.

Det ligger meget godt på linje med, hvad man ofte læser om levetiden på fx ECC81, ECC82 og ECC83. Og generelt lyder reglen, at jo mindre røret er, jo længere levetid.

Jeg tænker, at den logik har ledt Audio Note UK til at lave produkter med fastloddede rør, fx i Audio Note DAC 0.1x, der bruger et miniature-rør af typen 6111WA

Generelt betragtet oplever mange, at NOS-rør har en markant højere levetid end nyere produktioner - fx af ECC81, ECC82 & ECC83. Generelt siger man også, at levetiden er højere jo mindre røret er.

6X5GT-rør / Jan Philips / New Old Stock

I stigende grad vanskeligt at få fat i

6CS7-rørerne ser ud til at være blevet forholdsvis svære at få fat, fx skriver The Tube Store på deres hjemmeside:

"Note to Leben amplifier owners, we do not have matched sets at this time. These tubes are very difficult to find. Only odds and ends of various brands available," The Tube Store, marts, 2023.

Og til forskel fra fx ECC81- og ECC82-rør produceres der ikke længere 6CS7-rør - og det kommer der nok heller ikke til igen, fordi der ikke vil være tilstrækkeligt antal købere til denne rørtype i modsætning til fx ECC81, ECC82 og ECC83, der finder anvendelse i mange nyproducerede forforstærkere, forstærkere og RIAA'er.

Brugen af 6CS7 har været med fra starten - rørerne anvendes i Lebens førsteforstærker under eget navn, nemlig Leben RS35-A (1995) og senere i Leben CS-600P også, så på den front blev der ikke ændret noget i henved 25 år.To General Electric-rør af 6CS7-typen

Find blogposts på engelsk her: Kasper Bergholt Photography

Bedre lyd på: By-pass af inputvælgeren

Forleden faldt jeg over en anmeldelse af Lebens CS-600X på det amerikanske site Stereonet af den velansete og erfarne anmelder James Mihcael Hughes.

Et stykke inde i anmeldelsen er et interessant forslag:

"Incidentally, you'll get better sound from the CS-600X using the tape monitor input rather than the regular line inputs. Why? Because the
tape monitor bypasses the main selector, resulting in a shorter more direct signal path. Try it!"

Leben CS-600-forstærker fra japanske Leben Hi-Fi Stereo Company. Foto: Kasper Bergholt.

Goldring 2400 -> RS30-EQ -> Leben CS-600

Jeg lytter stort set kun til vinyl efterhånden (Goldring 2400-pickup -> Leben RS-30EQ -> Leben CS-600  -> Duelund-højttalerkabel -> Harbeth M30.1-højttalere), så det kunne fint gå an ikke at bruge en af de fem standardindgange og i stedet føre signalet direkte igennem uden yderligere forstyrrelse / behandling. Et mere minimalistisk approach. Tonearmskabel og signalkabler fra 'Troldmanden' Yannis i Wales - Coppercord Duo mellem pladespiller & RIAA - og et styk Gaiga mellem RIAA og forstærker.

Jeg kan huske, jeg har læst om en del, der modificerede deres Audio Note-forstærkere, så der kun var én signalvej med henblik på at opnå en 'renere' og kortere signalvej.

Jeg blev i tvivl om, hvorvidt noget kunne tale mod at gøre det. På overfladen lyder det lidt som et hack, forstærkeren ikke som sådan er tænkt til.

Muligheden og beskrivelsen fremgår i hvert fald ikke af manualen, men denne er også ganske kort. Min bekymring gik på, at brugen af monitor-in og tape-out er et levn fra svunde tider, hvor man optog kassettebånd over fra vinyl (eller for manges vedkommende radio også).

Se også: Introduktion til Steen Duelund & duelundkabler

Nærbillede af transformere i rørforstærker fra japanske Leben Hi-Fi Stereo Company

Rørbestykning i RS30-EQ - Electro Harmonix 12AT7A

Læser man introduktionen til Lebens eneste RIAA (med modelbetegnelsen Leben RS-30EQ RIAA) et stykke lydudstyr, der forstærker et signal fra en pladespillers pickup til såkaldt line level, så det passer til indgangen på en forforstærker eller en integreret forstærker) står der, at den leveres med to styk G.E. 12AT7A-rør. 12AT7A er ækvivalent med ECC81-rør. 

Men i min RS30-EQ sad ikke 12AT7A-rør af NOS-typen, derimod to styk ECC81-rør af moderne produktion fra Electro Harmonix.

Electro Harmonix 12AT7A

Opgradering af rør

ECC81-rør lader til at være et godt stykke billigere end fx ECC82 og ECC83, så det var forholdsvis overkommeligt at opgradere til to styk rør fra sagnomspundne tyske Telefunken, som der er bred enighed har produceret nogle af verdens bedste gløderør - jo typisk jo ældre, jo bedre.

Tryk styk ECC81 rør fra Telefunken (diamond marked)

På billedet ses tre styk ECC81-rør fra tyske Telefunken i rigtig god stand og symmetrisk udmålt.

Bypassing af inputvælgeren for bedre lyd gennem tape in-indgangen

I et setup af den karaktér er der tilslutning i begge ender. Jeg tænkte, det var smartest at gå med livrem og selver og skrive til Leben direkte:

"In a recent review in (Stereonet) it's suggested to use the tape-in input to bypass the input selector for better sound, see below. Is this considered safe / beneficial use of the function if no recording device is connected to the tape-out?"

Der kom hurtigt svar fra Yoshi Hontani:

"Yes, this is true. You can use the TAPE MONITOR directly to receive a Phono input(for example)"

Samme approach kan bruges på både CS-600 og CS-600X. Jeg har endnu ikke testet det, men vender tilbage med resultat, nu hvor det er etableret, at det ikke kan have nogen negative konsekvenser.

Bemærk- der er ikke tale om at bruge forstærkeren som effektforstærker ved at tilslutte en forforstærker til pre in-indgangen.

Rør af typen 6CJ3 til brug i Leben CS-600 i 'damper tube'-funktion.

'Damper tubes' i CS-600 & CS-600X

Udover de fire indgangsrør på CS-600-forstærkeren anvendes en 6CJ3 'damper tube', som de fleste kilder nævner som værende fra General Electric. 6CJ3-rør ser også ud til at være vanskeligere og vanskeligere at få fat på med tiden. I CS-600X'eren anvendes et 6CM3-rør i stedet for 6CJ3.

EL34-rør af mærket 'Philips', men produceret af RFTå

Kompatible udgangsrør i CS-600 & CS-600X

Udgangstrinnet i en Leben CS-600 (og CS-600X) er langt fleksiblitet og kan via to kontakter indstilles til at køre med 6l6-, EL34/6CA7-, 5881-, KT77-, 6l6GB-, 350B-, KT66-, KT88- og 6550A-rør. Bemærk - det er selvfølgelig vigtigt, at indstillingerne er korrekte for den rørtype, der vælges. Ovenfor ses et styk EL34-rør med teksten 'Philips'. Der er dog ikke tale om en vintageproduktion fra Philips, men en nyere produktion fra tyske RFT. Det gør det dog ikke til et dårligere udgangsrør på nogen måde.

På dette område er der et kæmpestort udvalg af New Old Stock- og nye rør, og så vidt jeg kan læse mig til, understøtter CS-600X nøjagtig de samme rør som CS-600'eren. Bemærk også, at nogle af rørerne er så højere, at de kun kan bruges, mens låget er taget af.Tre styk ECC81-rør fra tyske Telefunken. New Old Stock & New In Box. Foto: Kasper Bergholt.

Rørbestykning i RS30-EQ RIAA fra Leben

To styk JAN 12AT7A (General Electric) og ét styk 6X5GT-enrsretterrør ligeledes fra General Electric) anvendes den på alle måder fantasiske Leben RS30-EQ-RIAA, som jeg også er den heldige ejer til - og som komplimenterer Lebens integrerede forstærker perfekt. 12AT7A = ECC81 i europæisk navngivning.

I nyere Leben-produkter  er man gået over til at bruge ECC81-rør fra tyske ETF.

Inlagt 2024-08-05 12:49 | Läst 1336 ggr. | Permalink