Billeder ~ Kunst ~ Rørforstærkere ~ Diverse projekter

På denne blog samles en række billeder fra to sideløbende fotoprojekter, jeg er i gang med. 1 - 'Flora Excursoria Hafniensis' 2 - 'Objects for an Ideal Home' i tillæg til billeder af gløderør til diverse rørforstærkere, primært fra japanske producenter så som Leben Hi-Fi Stereo Company& Yamamoto Sound Craft.

Lydobjekter ~ Sugden A21SE Stage Two Phono RIAA

På billedet ses ét styk RIAA fra hæderkronede britiske Sugden Audio, hvis motto lyder: 'Rescuing Music from Technology'. Det har været missionen siden 1967, hvor firmaet blev stiftet af James Edward Sugden i Cleckheaton, Yorkshire.

Der er i lydverdenen en tendens til gerne at ville kategorisere ting - herunder forskellige landes klangprofiler. Britisk lyd har ry for på den negative side at blive lidt 'pipes & slippers'-agtig - men på en god dag mere i retning af fint-flydende, opløst og vel-pacet. De sidste tre ting passer fint, synes jeg, til dagens lydobjekt, Sugden A21SE Stage Two Phono RIAA.

Sugden A21SE Stage Two Phono RIAA. Foto: Kasper Bergholt.

RIAA er et akronym for Recording Industry Association of America og betegner i denne sammenhæng en standard for, hvordan et stykke lydudstyr skal 'oversætte' musikkens information fra en vinylplade til et signal, der kan forstærkes videre til en forstærker og derfra videre til et sæt højttalere. 

Se også: 22,5 kilo japansk forstærker fra Leben Hi-Fi Stereo Company

Der er tale om en forholdsvis simpel transistorbaseret RIAA - opdelt i to enheder: en til størmforsyningen og en til forstærkkredsløbet af det sarte signal. RIAA'en understøtter både MM- og MC-pickup'er.

Fra fabrikkerne er den indstillet til MM-niveau - og ønsker man at ændre det, kræver det at man skruer den ene enhed op og skifter indstilling ved at omplacere 'jumpers', små stik kunne man sige. Der findes et diagram over indstillingsmuligheder på bunden af den ene boks.

Fire styk El34-gløderør i Leben CS-600-forstærker fra japanske Leben. Foto: Kasper Bergholt.

For et par år siden var jeg den glade ejer af modellen på billedet. I forbindelse med at jeg overgik til rørprodukter (Audio Note UK P2SE -> Sugden A21SE Signature -> Leben CS-600) i hele lydkæden blev den udskiftet med en Leben RS30-EQ-RIAA (Leben Hi-Fi Stereo Companys eneste produkt i den kategori siden etableringen i 1991 - men det er også et mærke, der er kendt for at gøre tingene helt rigtigt første gang og holde fast i produktet i en lang årrække efterfølgende).

Postat 2024-02-08 17:07 | Läst 416 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera

Let sne over Det Kongelige Biblioteks Have ~ København ~ Vinter 2024

Det Kongelige Biblioteks Have i København. Fotograferet i vinteret 2024. Foto: Kasper Bergholt.

I midten af december måned var jeg forbi Det Kongelige Biblioteks Have, der ligger let skult mellem Christiansborg Slot og det Kongelige Bibliotek.

Midt i billedet står et vandtårn af nyere dato. Haven kendes også for en skulptur af den danske eksistentialistiske filosof Søren Kirkegaard.

Kilde: Garden of the Royal Danish Library.

Billedet er taget med et Pentax K5 med et 35mm makro-limited objektiv foran.

Se også: Den sidste martsdag

Postat 2024-01-27 22:57 | Läst 293 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera

Copenhagen Obelisc #1

Frihedsstøtten placeret meget tæt ved Hovedbanegården i København. Støtten, der har form som en klassisk obelisk, er 20 meter høj og lavet i sandsten fra Bornholm og norsk marmor.

Nikon D3 & Zeiss Milvus 50mm. Kilde: Liberty Memorial.

Se også: Den sidste martsdag

Postat 2024-01-22 13:12 | Läst 162 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera

Introduktion til 'Flora Excurosria Hafniensis' ~ En serie af fotografibaserede værker

I kølvandet på introduktionen til 'Objects for an Ideal Home'-serien følger her en introduktion til en anden serie, jeg arbejder med sideløbende, 'Flora Excursoria Hafniensis' (som igen er sideløbende med 'Time Is Out of Joint').

Flora Excurosria Hafniensis 2023.

Brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam om 'Flora Excursoria Hafniensis'

"Det glæder mig ret, at jeg har faaet Hornemanns Plantelære. For de 4 Mark, som blev tilovers fra Botaniserspaden, kan Du kjøbe mig Dreyers Flora Excursoria Hafniensis ...." (brev fra Thomas Skat Rørdam til Holger Frederik Rørdam, Fredericia, 18. oktober, 1847 (fra Det Kongelige Bibliotekts brevsamling).

Jeg har modtaget bogen for lidt tid siden, men har ikke fået skannet den specifikke side ind endnu. Jeg forventer også at få fat i et originaltryk fra Drejers værk et stykke inde i fremtiden.

Se også: Den sidtste martsdag

Om Thomas Nicolai Drejers bidrag til 'Flora Danica'

'Flora Excursoria Hafniensis' er titlen på en bog udgivet af den danske botaniker Salomon Thomas Nicolai Drejer, som også bidrog til det mere kendte værk 'Flora Danica', som bredt i Skandinavian mere kendes igennem keramikserien fra Royal Copenhagen.

Oplysningstid og romantik: Kategorisering og skønhed

Drejers 'Flora Excursoria Hafniensis' udkom i 1838 i midten af en sammensmeltningstid - oplysningstid og romantik. Kategorisering og skønhed. Drejer døde af en nikontinforgiftning i 1842 i den alt for unge alder, også i samtiden, hvor levetiden var væsentlig lavere, af 29 år. 

Statue ved Spejlsøen i Det Kongelige Haveselskabs Have, Frederiksberg, København.
Flora Excursoria Hafniensis' danner på konceptuelt og æstetisk ramme omkring en række fotografibaserede værker af fx blomster, statuer (fx den ved Spejldammen i det Kongelige Haveselskabs Have som ses ovenfor) eller lokale objekter af forskellig karaktér.

Der er ikke sat et start- og sluttidspunkt på, men jeg har en formodning om, at der  vil indgå omkring 12 grundværker, som kan bearbejdes i større eller mindre grad.

Postat 2024-01-22 11:16 | Läst 415 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera

Bidrag til Art Revolution Taipei: Finalists Exhibition

Art Revolution Taipei er en open call-udstilling, der modtog 4.350 ansøgende værker fra 82 forskellige lande. Udstillingen er arrangeret af Taiwan International Contemporary Association.

Ud af de 4.350 værker blev 284 udvalgt som finalister. Mit bidrag, der stammer fra 'Flora Excursoria Hafniensis'-serien, kom glædelig vis igennem nåleøjet og udstillet på årets udstilling, 

Læs mere om udstillingen på exhibited.at.

Postat 2023-12-31 14:27 | Läst 68 ggr. | Permalink | Kommentarer (0) | Kommentera
Föregående 1 2 3 ... 4 Nästa